MIT LIV I LIMBO.

Det er en mærkelig tid. Jeg er hjemme i København efter 3 måneder i Los Angeles.

De første par dage brugte jeg sammen med mine forældre hjemme på Stevns. Tiden står stille når jeg er der. Jeg kan godt lide når tiden står stille. Og så elsker jeg mine forældre mere og mere, for hver dag der går.

Den næste uges tid brugte jeg på mine venner, drak ét tusinde bajere og alt hvad dertil hører. Det resulterede i nogle mærkelige drunk calls til mine amerikanske venner på facetime, som jeg åbenbart savner mere end jeg lige har forstået jeg ville komme til,

en lidt for “over stregen” snapchat story og jeg undskylder hermed til jer der følger mig på snapchat. I ved; sorry, not sorry. – til jer der har nederen over at I ikke så mig på løs line; Min snapchat er: “timschou” – det er nok ikke sidste gang, hvis jeg kender mig selv ret. Ps. Min snap story var meget værre end billederne herunder. MEGET.

Jeg spiste hele “Papirøen,” sammen med en pige som jeg er gået hen og blevet kær i og det er i sig selv noget skørt noget, eftersom jeg stadig må se mig verliebt i den altoverskyggende x kæreste, der i halvandet år har afslået mine kærlighedstilbud, men alligevel ikke helt har afskrevet mig. Kærlighed er og bliver noget rod i mit liv og sådan er det åbenbart. Det er vel sådan mine sange lever bedst. Og jeg lever bedst når jeg lever for mine sange.

Jeg har taget på, og fået mig selv en lille sommer-delle og ikke den spiselige slags. Min mor sagde godt nok den dag ville komme. Hvorfor lytter man aldrig til hvad de voksne siger?

Mit liv er i limbo. Jeg venter på at høre hvad fremtiden bringer. Jeg er fuld af afmagt, for jeg skal lige pt. ikke gøre så meget andet end at sidde og vente og vigtigst af alt, klappe kaje og lade de tunge drenge tale. Jeg venter på at mit team i Danmark får lavet en aftale med nogle spændende samarbejdspartnere jeg har mødt i LA. og hvis alt går godt der, kunne det gå hen og resultere i et endeligt ryk til drømmenes by. Tålmodighed og masser af det, vent lidt mere og håb så på det bedste. Is i maven du. Is i maven.

Jeg tror nok at jeg holder ferie, – jeg har ihvertfald ikke rørt en finger ifht bloggen her eller musikken, eller noget andet. Ingen inspiration eller lyst. Jeg er i et skørt state of mind i mit hoved. Mit liv er sgu tosset. En ven sagde den anden dag; “Kæft Tim, jeg elsker virkelig dit liv, men jeg er fandeme glad for jeg ikke skal leve det.” – haha.

Hvis alt går godt, så er jeg tilbage på pinden i Los Angeles fra august og så håber jeg, at jeg kan fortælle jer alle om hvem det er jeg skal lege med og præcis hvad det er der skal ske. Og det mener jeg sgu, det håber jeg VIRKELIG jeg snart kan fortælle jer om. Indtil da, skal jeg vel bare fortsætte verdens mærkeligste ferie i København. Uvished er en bitch.

En uvished, der gør mig urolig, især pga. venner og familie jeg pt. ikke ved om jeg skal forlade lige om lidt. Så rejser man væk fra dem man elsker allermest. Det er mærkeligt, men jeg kan ikke lade være med at gå 100% efter det. Den drøm ligger så dybt i mig og jeg har smagt en bid af den i flere forskellige omgange. Jeg nægter at blive slået i mit eget spil.

Og så er der pengene, haha. Nej den får I sgu ikk. For DET, er en helt anden historie. Det siger min mor ihvertfald.

Mit nytårsforsæt for dette år, var at lade mig selv komme helt derud hvor jeg ikke kan bunde, både økonomisk og følelsesmæssigt. Ikke bekymre mig om et sikkerhedsnet, ingen musical roller, ingen Masterchef eller andet reality tv, ingen ingeting. All in.

YOU FIND WHAT YOU LOVE, AND YOU LET IT KILL YOU! 

…….. og det går vist meget godt.

Hey Ps. – på mandag på min fødselsdag, spiller jeg en online koncert og fortæller hemmeligheder til mine tætteste fans på STAGEIT. Du kan streame det live fra hvor end du er i verden, via din computer eller smartphone. – Der er stadig billetter at hente lige HER og du bestemmer selv prisen.

————— ENGLISH VERSION ———————-

MY LIFE IN LIMBO.

It’s a strange time. I got back to Denmark after 3 months in Los Angeles. I think I’m on a vacation in my own home country. That’s a very strange feeling.

The first couple of days, I spent with my mom and dad. Time stands still, when I’m with them. I like it when time stands still. For every day that passes, I love and appreciate my parents more and more.

The next 7 days, I raved my ass off, like there was no tomorrow. The result of that, was a pretty extreme and over the top snapchat story. Sorry, not sorry. Ps. My snapchat is: timschou – got ahead and get disgusted when I pee in a sink and I reveal my but cheeks. haha.

Then I ate all of “PAPIRØEN” with a new girl that I’m finding myself in love with, witch is pretty crazy, as I’m still in the middle of the never ending story of my x girlfriend, who has refused my offers of love through 1,5 years now, although she hasn’t quite been able to let me go. My love life, continues to be a mess and so be it. This is how my songs strive best, and I strive best when I live for my songs. So there you go.

I gained some weight, – I GAINED SOME WEIGHT!? – My mom did tell me that day would come. Why do we never listen?

My life is in limbo. I am waiting to hear what the future holds. I am full of despair, cause right now I am suppose to just sit and wait, and most importantly, shut up and let the big boys talk. I’m waiting for my team in Denmark to make a deal with some exciting partners I have met in LA. and if all goes well, it could mean a final move to the city of dreams. Patience and lots of it , wait a little more then hope for the best. Brace yourself, brace yourself.

Uncertainties. It’s a hate and love relationship. Uncertainties. 

If all goes well, I guess I’ll be back on track in Los Angeles from August and I hope that I can tell you all about who it is I’m going to play with and exactly what it is going on. But until then, I guess I’ll just continue the world’s weirdest vacation in Copenhagen . Uncertainty is a bitch .

An uncertainty that makes me uneasy. Especially when I don’t know if I’ll be leaving my friends and family soon. Leaving the ones you love the most. That feels strange, but I can not help but go for it 100%. The dream is big in me. I’ve had the taste of it a couple of times and I refuse to be beaten in my own game.

And then there’s the money, haha. Nope, I won’t tell that one. Cause that’s a whole different story. At least that’s what my mom says.

My New Year’s resolution for this year, was to let myself get out on open waters and not being afraid of failure, both financially and emotionally. To not worry about getting a safety net, no musical theatre, no “Master Cheff” or other reality tv offers, no nothing. All in on my music.

YOU FIND WHAT YOU LOVE , AND YOU LET IT KILL YOU!

…… I guess I’m pretty much on my way.

Oh and Ps. Come check out my birthday show on Monday @ STAGEIT – get tickets right HERE.