HJÆÆÆLP! – x’en spøger i min facebook chat!

Kender I den følelse af, at være bange for sin x-kæreste?

Bange for at møde hende/ham på gaden, eller i sociale sammenhænge.
Bange for at hun dukker op med sin nye kæreste osv.

Den har jeg lidt for tiden, især når hun dukker op som online, i facebook chatten. Jeg gør alt hvad jeg kan, for IKKE at trykke på hende og for IKKE at gå ind og se hvad hun laver for tiden, og ikke mindst med HVEM, af frygt for at få et tilbagefald og savne hende igen. Vi er der i vores breakup, hvor vi ikke har snakket sammen i et stykke tid nu. Det skræmmer mig.

Jeg bilder mig selv ind at jeg er videre, og ikke mindst, at hun er videre. Jeg har i processen “get over her,” lukket hende helt ude af min hjerne, og sørget for at, alt hvad der mindede mig om hende, ikke er noget der er kommet op i min dagligdag, har bedt venner og familie om, ikke at nævne hende osv. – Det har hjulpet. Ihvertfald lige sådan umiddelbart.

Det skræmmer mig, at man helt kontrollerende kan styre og påvirke sine følelser til at føle præcis, hvad der er bedst for én selv. Det skræmmer mig, at et menneske der har fyldt så meget, og været ens ét og alt, lige pludselig kan føles som et totalt fremmed menneske, der svæver ude i periferien. For så virker det hele ligepludselig så ligegyldigt. Eller måske ikke ligegyldigt, men så kan det virkelig kun være nuet, der tæller og virkelig betyder noget.

Jeg har gjort hvad jeg kunne, for at tage mig sammen og lade hende gå, og ikke mindst lade mig selv komme videre. Men jeg er i tvivl, om det er en sund måde at komme videre på? – At manipulere sine følelser, for at få det umiddelbart bedre, fordi det er mere belejligt og bekvemt. Jeg har manipuleret min hjerne, men jeg tror, og håber egentlig lidt på at, hjertet ikke er lige så let at snyde, alt andet ville være alt for kynisk, til mit håbløse romantiske væsen.

Og måske er det derfor, jeg har det som om, at min x-kæreste er et spøgelse, der står klar i skyggen af mit hjerte. Klar til at skræmme livet af mig, når det ligepludselig går op for mig igen, at jeg ikke kan leve uden hende.

Den kærlighed, den kærlighed.