“ENDNU EN GRÅ MANDAG.” “GIDER BARE IKK IDAG.” “HADER MANDAGE.” “TROR JEG MELDER MIG SYG.”

De fleste kender ovenstående sætninger fra deres egen hverdag. Personligt har jeg ikke haft den følelse i snart et årti, men jeg kan love dig for jeg kan huske den. Især i skoletiden. Kæft det var en kedelig følelse. Den følelse der gjorde at jeg kunne fremprovokere mavepiner og migræner, der egentlig ikke eksisterede, men lige pludselig gjorde, fordi jeg bare slet ikke ville ud af den seng og i skole eller på arbejde.

Det kan godt være jeg lever et noget anderledes liv end normen, for at få lov at leve mit ønskeliv og ikke har en seng hver aften, men at være fri for den følelse er noget af det bedste jeg ved og jeg sætter den højere end alt andet. At leve i en verden man selv har bestemt og selv har bygget, ja… Det er lykken.

Og i morgen er det mandag… Den dag på ugen flest mennesker er enige om at hade. Men mig. Jeg elsker mandage. Mandage er som søndage og søndage er som onsdage i min verden. Og i morgen er bestemt ikke nogen grå mandag, for ugens kontor ligger nemlig i Tokyo!

Jeg flyver mandag morgen og så står den på 4 dage med sangskrivning og musik på højtryk + en lille koncert på ambassaden.

2 danske sangskrivere er udvalgt af SONY MUSIC JAPAN & MXD (Musical Export Denmark) og deriblandt lille mig. De synes åbenbart jeg skriver nogle gode sange, så de har inviteret mig til Tokyo med alt betalt. Det er altsammen meget fornemt. Rejsen er af 18 timers varighed og jeg har netop booket ekstra benplads, så jeg rigtig kan ha’ plads, plads til at tænke nogle gode sange ind i mine noter og få den korte Tokyo-tur til at tælle. Levere varen du ved. Det plejer jeg at være meget god til, det der med at levere varen. Det bedste jeg ved, er at komme ind i nye omgivelser og nye studier og skabe noget i nye rammer. Nyt nyt nyt. Inspiration inspiration inspiration.

Jeg glæder mig til at se hvad Tokyo har at byde på af inspiration, men jeg er nervøs for at jeg kommer til at sætte mine chopsticks i risen, for det betyder åbenbart død, har min manager fortalt mig, og så er fanden løs…..