Helt i skoven…

En klog mand sagde engang; “Man skal huske at tage en tur i skoven, med sine bedste venner!” Så det gjorde jeg. En sixpack under armen, verdens bedste storebror med et “Canon 7D”, en navnebror med et smil der smitter og en gammel ven fra Ikast, der er mere magisk end “Genie” fra Aladdin, og sjovere end alle dine yndlings komikere, sat sammen! – Smid dem ind i en bil, skær en grimasse og stil spørgsmålet; “Hva så? hvor ska’ vi hen?” – Så har du starten, på en ret underholdende eftermiddag.  Vi skulle til Kongelunden, på Amager. Ud og lege soldater og røvere. Ud under åben himmel! – At tage i skoven, er ikke lige noget vi sådan gør til hverdag, men der var noget hyggeligt over at gøre, som man gjorde med sin familie, da man var dreng. Vennerne er vel nærmest blevet min anden familie, efter jeg er blevet voksen (Sagde jeg lige at jeg er blevet voksen? – Delete, delete, delete!) – Det er dem jeg kommer til, med mine op og nedture, mine problemer og livets store spørgsmål. For et par år tilbage, lavede jeg et nytårsfortsæt, der lød; “Se mine venner mere.” – Det var umiddelbart efter sejren i Dansk Melodi Grand Prix, og jeg havde lige pludselig travlere end travlt, så de få dage, hvor man endelig kunne slappe af, gik med at være alene og ja, slappe af. Jeg holder meget af at være mutters alene, men jeg blev pludselig grebet af en angst for, at mine venner ville glemme mig, selvom de nu altid har haft stor forståelse, for det jeg laver. Men jeg lavede altså det nytårsfortsæt og jeg synes selv, jeg har overholdt det ret godt. Det gør mig til et gladere menneske. DE gør mig til et gladere menneske. Tak for det drenge. Jeg elsker Jer. (Jeg kan godt mærke, at der bliver brug for en dårlig joke om pik og patter, og et slag på skulderen, efter den her kærlighedserklæring. Det er ikke noget vi normalt siger til hinanden, men så er det godt, at jeg har fået mig sådan en ærlig blog som denne, haha.) Skovturen var en succes og vi fik den øl vi var kommet efter, den luft vi havde bedt om og de grin, vi havde brug for. Og selvom jeg holder af, at dyrke det ensomme og det grå, kan det ikke afholde mig fra, at råbe et højt HALLELUJAH, for mine venner og ikke mindst deres hjerner, der er skruet sammen på den helt rigtige, forkerte måde! Alle billeder, er iøvrigt skudt af verdens bedste storebror, Jacob Schou! Jeg vil slutte af, med denne lille video fra skoven. Jep, vores hjerner er så sandelig skruet sammen, på den helt rigtige, forkerte måde. “Run you fools!”