".....Er det ikke....?"

GLAD OG GLATBARBERET.

FullSizeRender-24Jeg finder mig selv i en periode, der, bortset fra måske lige kærlighedslivet, synes at være den mest fjollede (Se: billedet ovenover) og mest lykkelige tid i mit liv. Jeg har derfor tænkt over, hvad der er skyld i dette og lavet en lille liste, over hvad det præcis er, der gør mig ekstra lykkelig, i denne tid. Eller ihvertfald et par af grundene. Udover de ting, der normalt gør mig glad, som gode venner familie. (Dem må man ikke glemme;)

Listen kommer her, i ikke prioriteret rækkefølge:

1. Jeg har en flok fans, som tror på mig og min musik. Tager mig seriøst som kunstner og bidrager til min karriere, både i “økonomi” og “energi.” – (Tak søde mennesker!)

2. (Måske, den største grund) – Jeg har taget et valg i år, som jeg er meget stolt af og som gør mig glad. Et valg, som sender mig i en retning, mod en realitet af min største drøm: At komme til at leve af min musik udelukkende, og turnere verden med den. Den retning, gør mig pt. til en ret så fattig drømmer på pengepungen, men mere rig i hjertet, end nogensinde. (Tak til mit hjerte, for at banke så hårdt, at jeg fattede at gå den rigtige vej!) Mere specifikt om dette valg, her på bloggen…… en anden dag.

3. Jeg har en blog, hvor jeg kan udtrykke mig frit og få lov at relatere over alt fra ligegyldige hverdagsting, til dybe dybe…. dybe tanker. Og det bedste ved det hele… DER ER FOLK, DER RENT FAKTISK LÆSER MED! – (Tak søde mennesker!)

4. Jeg skal rejse en masse i nær fremtid. Og at rejse, er at leve… Især for mig! “Always travel, never arrive,” som min kære Ben Swan, lærte mig engang, da vi var superhelte og AFIL, var på vej mod stjernerne.

5. Har på det sidste, tit mindet mig selv om, at alle de drømme, jeg engang drømte… de er jo sådan set, allesammen gået i opfyldelse. Mine mål og realiseringer af dem, har så bare avlet endnu flere drømme. Mer vil ha’ mer. Men jeg har det for fedt, der hvor jeg er lige nu. Vel vidende, at jeg skal ud og opleve endnu mere og ikke mindst opNÅ endnu mere.

6. Jeg er meget i studiet, for tiden.

7. Succes og lykke er ikke en destination, men vejen dertil.

Næste indlæg

".....Er det ikke....?"