SANTORINI, DU VAR FANTASTISK!

Det her blir så svært at forklare… Forklare hvordan den her uge har været. Så svært at forklare den følelse jeg har haft og det jeg har oplevet, fordi det er så personlig en oplevelse og top svært at forklare, selv til sangskrivere… Når jeg skriver en sang, giver jeg altid 100% af mig selv, imens processen står på. Derfor er det altid en super personlig og privat oplevelse og når det er overstået, udløser det de vildeste stoffer i kroppen og giver en eufori uden lige…. og det er derfor, at sangskrivere er verdens heldigste mennesker, fordi vi får lov at opleve den følelse. Som sagt, svært at forklare, så jeg vil lade det her billede tale for sig selv.

Sådan havde jeg det på 3. dagen, da jeg havde skrevet omkvædet til en ny sang.

Sangskriver-verdenen er en verden for sig, og det her var min første writer camp. Jeg er kort sagt, blown away!

For at forklare kort, så var jeg blevet udvalgt til denne camp, fordi der var nogen der havde anbefalet mig og åbenbart syntes, at jeg var dygtig nok til at komme med. Det foregik på Santorini i Grækenland og vi var 23 sangskrivere og producere der var hentet ind fra USA, Tyskland, Skandinavien, Tjekkiet, Grækenland og et par andre lande… Første dag, fik vi det man kalder et “brief” som er en seddel med en oversigt over en række etablerede kunstnere, der leder efter deres nye store hit single. Jeg kunne ikke lade være med at føle mig lidt som en special agent, sammen med de her 22 andre sangskrivere, og at vi alle var samlet for at ramme plet i håbet om at få placeret en sang hos Beyonce, Hurts eller Rihanna. Jeg havde jo selvfølgelig en lille skjult agenda om at få skrevet THE SONG til mig selv. I al den her søgen efter den gyldne major pladekontrakt, er det den der gyldne sang, der vil ændre livet som artist for dig. Og man ved aldrig, lige pludselig, så er den der.

Studiet hedder “Black Rock Studios” og det var HELT fantastisk at arbejde i de omgivelser.

Vi arbejdede i studiet i forskellige hold hver dag. fra kl 10 – 21.30 og så tog vi ud og fik fantastisk mad, hvor stemningen fandt nye højder, da jeg kækt hev min lille guitar frem, som min far har malet….

At være i rum med så mange genier en hel uge, er en ret vanvittig oplevelse og efterlader et spor af noget guddommeligt i én. Wow. Forestil jer at være i rum sammen med Mozart dengang. Sådan tror jeg har haft det lidt med de her genier.

Jeg fik skrevet 3 sange på 3 dage, og her er 2 af de gutter jeg skrev med første dag. Danske Daniel Calvin og Italienske Fabrizio Levita. Jeg ved ikke om I kan se det, men den følelse og vibe man får i kroppen, er så vanvittig når man sammen skaber en sang.

 

Og herunder er et billede af holdet på 3. dagen, hvor vi skrev min hidtil allerbedste sang og det var til dato min vildeste sangskriver oplevelse, som var en ud af kroppen oplevelse. Når ens hjerne åbner på den måde, til at modtage den slags inspiration, som jeg og de andre oplevede i torsdags, så er man nødt til lige at nive sig selv i armen, og holde en lille pause for at trække vejret. Det lyder voldsomt, og det var det også! Og den her sang… Might just be that ONE song… 😉

 

 

Her boede jeg. Oppe i bjergene i Santorini. FANTASTISK.

Da jeg blir hentet i lufthavnen af min sødeste mor, er det verdens største kontrast til hvad jeg har oplevet på den writercamp og det jeg har været en del af, og det tager pusten fra mig. På en eller anden måde nedgør realiteten af den kolde københavnske luft og “det almindelige,” alt hvad den tur jeg lige har været på, stod for og var. Det er umuligt at fortælle om den oplevelse, og da jeg prøver på det, er det som om at det jeg oplevede som noget fuldstændig guddommeligt og oplyst, bliver til en kedelig charterferie fortælling…

Uforklarligt eller ej…. Med nye sange i posen, og en oplevelse tusind gange rigere, går turen nu videre til Los Angeles… Og DET er en helt anden historie. Lover at opdatere på bloggen så tit som muligt. Forhåbentlig et par gange om ugen. Den næste tid, er meget spændende, og det er hyggeligt at vide at I læser med derude. Venner, som familie, som fans…