FAN POESI OG CHOKOFANTER!

Kan man være FOR ærlig?

phontoDet er ikke engang en uge siden, at jeg begyndte denne blog. Et par af mine indlæg har allerede ligget nummer 1 som mest læste, mest kommenterede og mest liked. FANTASTISK og tak for det derude! (og ikke mindst, tak til dig, der gav mig idéen om at blive blogger, godt set.)

Der har været et par ret ærlige indlæg fra mig, og jeg synes bloggen begynder at tegne et billede af, hvilken retning det tager. En retning mod ærlighed, frem for alt.

Og idéen med denne blog er også, at være så ærlig som muligt, og faktisk fortælle om ting, man normalt ikke fortæller om, eller nødvendigvis deler med andre, slet ikke når man, som jeg, har mulighed for at nå ud til flere mennesker end lige sin egen vennekreds. Det er ikke et eller andet sygeligt behov, for at blive hørt og set, men mere fordi sandheden og ærligheden fascinerer mig. Jeg tror på, at hvis vi alle åbnede lidt mere op, og fortalte verden om vores tanker, var bedre til at snakke om tabu belagte emner osv, så ville vi få det meget bedre.  Men jeg ved f.eks. at min mor er SÅ bange for, at jeg pludselig får talt over mig, får fortalt noget andre ikke skal vide, eller noget der kan skade mig og min person i sidste ende. Hmmm, lad os se engang. Indtil videre har jeg fortalt at jeg tissede i sengen, indtil jeg var 13 år, jeg har fortalt hudløst ærligt om mit kærlighedsliv, både om mit gamle band og min x-kæreste. Jeg har sagt min mening om janteloven og nøgenhed. – Jeg er ikke bange for at dele min historie og mine tanker. Og hvis der skulle komme noget, hvor jeg bliver hængt ud eller bliver angrebet på min person, for det jeg har skrevet, så kan jeg altid sige; “Well, I det mindste har jeg været ærlig.”

– Så, sandhed! – kom an, hvis du tør!

Hvad synes I derude? Kan man være FOR ærlig?

Næste indlæg

FAN POESI OG CHOKOFANTER!