SELVMORDSTANKER OG FANBREVE

LOS ANGELES: DAG 1

Så ankom jeg… Igår aftes og sidder i skrivende stund på Starbucks, på Melrose Avenue.

At rejse alene, Kan være skræmmende, men jeg synes nu bare det er helt fantastisk!

Der er plads til at opdage nye sider af mig selv.
Der er plads til at være fri.
Jeg bliver tvunget til at tage ansvar, fordi der ikke er nogen at læne sig op af.
Jeg bliver tvunget til at snakke med folk. (ikk at jeg nogensinde har haft et problem med det.)
Et godt eksempel er f.eks. Idag. Hvor jeg fik “Shay” som jeg bor hos, til at sætte mig af somewhere på Melrose Avenue.
Shay hedder egentlig Shayna og er tidligere artist, men lever nu af at skrive sange for andre. Og hun er meget lille og MEGET dygtig! Jeg mødte hende i København, et par måneder tilbage og hun var så sød at tilbyde mig, at crashe hendes sofa, for en uges tid. Derefter ved jeg ikke hvad der skal ske, sofamæssigt og det elsker jeg.

Anyways, jeg havde 6 timer at slå ihjel før, min writer session i aften. Så jeg tjekkede Melrose ud og endte så helt tilfældigt i en tøjbutik, der var dansk ejet af Nikolaj Nilau (Rockn Roll people, tidligere Rockn Roll Magazine) og vi faldt i snak og han gav mig en masse tips og et par gode kontakter osv. Og lige dér, har vi Los Angeles i en nøddeskal. Networking, mingling og ikke mindst tilfældigheder, er vejen frem. ud med antennerne og så ellers snak med så mange mennesker som muligt. Ligepludselig rammer man ind i en person, der måske kan hjælpe dig et stykke videre på din vej. Det er dog også en smule farligt, for man kan hurtigt bruge en masse unødvendig tid, på slanger og bottom feeders. Men efter min fair share af den slags mennesker, gennem min karriere, er jeg efterhånden ved at kunne udpege, hvem der er hvem og sikre mig selv, at det er de rigtige mennesker, jeg bruger min tid på.
Udover tilfældig mingling med seje danskere, var jeg bare rundt og kigge på vinduer. (jeg føler mig ren “Carrie” fra SATC, med blogging og shopping, haha)
Jeg købte mig en kamsket og en gammel gammel t-shirt. I aften står den så på sangskrivning og ellers går de første dage her, med at lade mit netværk vide, at ørnen er landet og at den er klar til at arbejde. Så jeg prøver bare at få landet så mange studie sessions og co-writes som muligt i denne måned, inden jeg har mine showcases for pladeselskaber i slutningen af måneden.
Her er lidt billeder dagens stroll på Melrose Avenue.
Tim og Shay på farten. Her må man gerne ha store briller på og tungen ud af munden, uden folk tror man har fået storhedsvanvid. (Hmm gad vide, om jeg nu er nødt til at parkere det her opslag under min kategori: “Mavesur?)
Første bil-billede af sikkert mange… Dyrk den lige!
Her fik jeg fat i en gammel t-shirt, med en and på.

Street-art über alles!

Næste indlæg

SELVMORDSTANKER OG FANBREVE